”Tvangsmæssig langsommelighed” dækker over, som navnet antyder, at personen er utrolig
    langsom med næsten alt, hvad personen gør. Dette skyldes en ekstrem form for
    perfektionisme. Personen er meget bange for ikke at gøre tingene rigtigt eller som man ”burde”
    gøre.

Der er mange flere symptomer, som det er for omfangsrigt at beskrive her, men ovenstående er de mest almindelige.

Andre problemer, som opstår som følge af den obsessive compulsive lidelse

Depression opstår mange gange som en følge af den obsessive compulsive lidelse, og går væk når OCD’en er behandlet.

Panikangst
Helbredsangst (angst for at have en alvorlig sygdom)
Socialangst
Trikotrillomani (trækker hård ud – kan også tage form af at personen kradser sig i huden)
Spiseforstyrrelser
Tourette syndrom m.m. ses også i forbindelse med OCD.

Disse tilstande (dog ikke Tourette syndrom) forsvinder, når den obsessive compulsive lidelse er behandlet. Tourette syndrom, som ikke er en følge af OCD’en, skal behandles på anden vis.

Eksempler på hvordan OCD kan være

Tina
Tina tjekker døre, vinduer, vandhaner, elektriske kontakter, komfuret, el-koger, hver gang hun kommer forbi eller hver gang hun forlader huset. Hun fortæller at hun skal være helt sikker på at de er lukket, så der ikke sker et eller anden forfærdeligt. Hun tjekker mange gange. Nogle gange forsøger hun med at gøre det et bestemt antal gange, men ofte hjælper det heller ikke.

Jens
Jens var gymnasieelev og har svært ved at følge med, fordi han bliver nødt til at læse den samme sætning eller det samme afsnit om og om igen. Da han kom i behandling havde han fået orlov fra gymnasiet.

Mette
Mette var bange for bakterier. Hun undgik at komme i berøring med alt, hvor hun kunne formode, at der er nogle bakterier, som var farlige. Og det var rigtig mange steder. Hun forestillede sig nemt, at bakterierne kunne blive overført til hende selv ved, at personer, som er alvorligt syge, kunne have rørt noget, som hun så selv kommer til at røre. Hun kunne også blive bange for at røre andre mennesker eller ting, som måske kunne have været i berøring med folk, som er syge. Værst er dog toiletter. Hun frygtede især colibakterier, men også alle andre bakterier. Hun frygtede AIDS-virus, salmonella, kønssygdomme m.m. Hun gik i bad flere gange dagligt. Hun har udviklet en helt særlig måde at vaske sig på, fordi hun vil være sikker på, at hun er helt ren. Det kunne tage ca. 1 time, når det gik hurtigt, men oftest tog det 2-3 timer. Ligesom når hun er i bad, brugte hun også et ritual, når hunvasker de hænder. Dette kunne kan tage op til 10 minutter, og hvis det gik helt galt en halv time. Det var tit, hun fik tanken om, at hun kunne have rørt noget, der er beskidt, og så følte hun, at hun var nødt til at vaske sine hænder. Hun var ikke i stand til at have et arbejde, da det meste af dagen var optaget af at vaske sig.

Ovenstående eksempel er en meget svær invalideret person. Det behøver slet ikke at være så voldsomt som her. For nogle fylder det kun få timer om dagen, og de går faktisk på arbejde, selv om de lider af denne type OCD, men det er ikke nemt for dem.

Jane
Jane var angst for at komme i berøring med ting eller genstande som en bestemt person har rørt ved, af angst for at få noget fra ham på sig. Hun var bange for, at han har gået på gaden, og at hun fik noget fra ham på sig, derfor gik hun helt bestemte veje, hvor hun troede, han ikke havde været, og for en sikkerheds skyld vaskede hun sig selv og sine sko, når hun kom hjem. Det er dog sjældent, at kom ud. Jane var for længe siden påbegyndt en uddannelse på universitet, men måtte holde op, da OCD’en var værst.

Søren
Søren var en ung mandlig sygeplejerske på 26 år. Han henvender sig til mig, da han har set min annonce på internettet. Søren er diagnosticeret OCD, og havde i 14 måneder gået i en kombineret behandling med medicin (SSRI- præparater) hos psykiater og samtalebehandling hos psykolog. Dette har ikke virket, tværtimod oplever han, at det var blevet værre.
Søren beskrev sine symptomer, som angst for at slå og lave seksuelle overgreb. Hans tanker var uudholdelige og han føler sig meget frustreret, deprimeret og angst over at have disse tanker.
OCD'en startede for 3 år siden, og blev udløst af en episode, hvor han blev meget vred på sin kæreste. I vrede havde han råbt: ”Jeg slår dig ihjel!”. Siden har han været ekstremt usikker på, hvad han kunne finde på at gøre. Han var meget bange for at han var psykopat eller pædofil. Inden denne oplevelse havde han haft lidt OCD, men herefter fyldte OCD hele hans dag med tanker om, hvad han måske kunne finde på at gøre og hvad han måske kunne have gjort uden at vide det.

Disse eksempler er bare nogle blandt mange. Som det også fremgår af ovenstående eksempler kan OCD’en tage mange former.

Årsager til OCD

Meget tyder på, at man ikke kan tale om, at der er en årsag til lidelsen. Man udvikler OCD af mange forskellige årsager.

Er OCD arveligt?

Til dette kan man svare både ja og nej. Nogle undersøgelser viser, at der er arvelige faktorer, mens andre ikke viser det. Men hvis man sammenholder alle de undersøgelser, der er lavet, kan man se, at folk, som vokser op i en familie, hvor der er psykiske problemer har en større tendens til at udvikle OCD. Årsagen er til dette, samt om lidelsen er genetisk bestemt, bestemt af miljø eller af begge dele, vides altså ikke med sikkerhed.
Der er undersøgelser, som tyder på, at OCD opstår udelukkende af psykologiske grunde, og at baggrunden for OCD skyldes: angst, skyld, og usikkerhed på sig selv/manglende selvværd, som opstår på grund af personens måde at tænke på.

Uanset hvad der måtte være rigtigt, kan lidelsen kureres.

Behandling

Traditionel psykoterapi har ingen eller lille effekt på OCD. Effekten med traditionel terapi, som f.eks. psykoanalyse, transaktionsanalyse, gestaltterapi, kropsorienteret terapi m.m. har i de undersøgelser, der er lavet, vist sig at have en effekt på 20%.

Medicin af typen SSRI – Selektiv Serotonin Reoptag Hæmmer “Lykkepiller”, som oprindeligt var anvendt til depression, har vist sig at have god effekt på OCD, men medicinen bør anvendes som støtte behandling, hvis det er nødvendigt, og det vil det nogle gange være, hvis den obsessive compulsive lidelse er meget invaliderende. SSRI har effekt ved høj dosis på OCD, og lav dosis har effekt ved depression.
Hvordan SSRI virker, er stadig uklart, og der er forskellige forklaringsmodeller. Man har ind til for nyligt antaget at SSRI virker på serotonin niveauet i hjernen, men denne forklaringsmodel er givetvis ikke god nok. Andre forskere har lavet andre teorier om hvordan SSRI virker på større systemer i hjernen. Cand. psych. Martin Bergen har udarbejdet en anden hypotese end Serotonin-hypotesen, som kunne se ud til at være mere præcis, men som endnu ikke er testet. Men stadig er det uafklaret, hvorfor disse stoffer har den effekt, de har. Man ved dog med sikkerhed at SSRI virker på genoptaget af serotonin i hjernen, men hvorfor dette har en effekt er altså uklart.

Effekten af SSRI har i undersøgelser vist sig at ligge mellem 50-60%.
Der findes andre typer af medicin, som bruges til angst og depression. Disse har ikke den samme effekt på OCD som SSRI.

Kognitiv adfærdsterapi har en meget god effekt, og ofte kan man gennemføre behandlingen uden medicin med ligeså godt resultat. Denne type psykologisk behandling bruges nu over hele verden til OCD og til angsttilstande i det hele taget. Effekten af kognitiv adfærdsterapi har i undersøgelser vist sig at ligge på 80-85%. Behandling med kognitiv adfærdsterapi og SSRI ligger på samme niveau, som den rene kognitiv adfærdsterapi. For nogle mennesker er den bedste behandling ren kognitiv adfærdsterapi, men for andre kan der være en gevinst ved at bruge SSRI, som støtte behandling.

Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi skaber mening med os selv, andre mennesker og i det hele taget vores oplevelser. Den måde hvorpå vi tænker, vurderer og forstår vores følelser, os selv, andre menneske, hændelser o.s.v., har stor betydning for vores angstreaktioner.

Ud fra vores særlige opvækstbetingelser og erfaringer, danner vi måder at forstå os selv og omverdenen på. Disse måder at forstå på kalder vi schemata, og disse bliver ofte styrende for vores senere måder at reagere på og har i det hele taget indflydelse på, hvordan vi forholder os til det vi oplever. Vores helt umiddelbare fortolkninger af verden kommer til udtryk i de spontane, nærmest automatiske reaktioner - følelser og tanker - der vækkes i os i forskellige situationer. Både disse umiddelbare reaktioner og de dybere liggende schemata, er nogle af de centrale områder, der arbejdes med, og med dette som udgangspunkt, bliver det muligt at forstå og ændre de negative cirkler, som skaber angst. Men arbejdet med at ændre angsten kræver også hjemmeopgaver og opgaver, hvor man lærer at håndtere angsten direkte i forhold til det man frygter.

En mere detaljeret beskrivelse af kognitiv adfærdsterapi er under udarbejdning og kommer senere på året, som et særskilt afsnit i hovedmenuen.