Angst er fra naturens side en sund og livsvigtig reaktion. De fleste mennesker kender til det at blive angst. Men for mange mennesker bliver disse reaktioner vedvarende og uhensigtsmæssige, og fører personen ind i en række negative cirkler, der hæmmer og skræmmer personen i omfattende grad. Det er vigtigt at vide, at angst er ufarlig og hverken er et udtryk for, at man har en sindslidelse eller en biologisk/fysisk lidelse. Angst er meget ubehagelig, og det er der en grund til. Angst er til for at få os op på mærkerne, fordi der er noget der skal overvindes eller løbes fra, som enten er truende eller som på anden måde kræver, at vi er oppe på mærkerne. Når vi skal præstere noget vigtigt (f.eks. i en eksamenssituation) hjælper angsten os til, at yde en bedre præstation, hvis da ikke angsten bliver for høj. Pludselige angst- og flugtreaktioner er i faresituationer naturligvis hensigtsmæssig. Man kan sammenligne angsten med en smertereaktion. Ligesom smerten fortæller os, at vi skal flytte hånden fra den varme kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde det optimale.

De kropslige angstreaktioner

De symptomer man oplever, når man er angst, er oftest forbundet med kropslige reaktioner, der opstår fordi kroppen gør sig klar til at kunne handle optimalt i en faresituation.

De kropslige og fysiologiske ændringer, der opstår som følge af angst styres af nervesystemet, og det er særlig den del af det autonome nervesystem, der betegnes det sympatiske nervesystem, der bliver aktivt, når vi oplever farer (indbildte eller reelle farer). Denne del af det autonome nervesystem gør os klar til at handle med kamp- eller flugtmekanismer. Kroppens beredskab i en faresituation medfører følgende symptomer:

• Hjertebanken (Dette kommer af forhøjet hjerteaktivitet med øget puls og blodtryk, hvilket har til formål at øge ilttransporten i blodet og dermed kroppens energiforsyning).
  
  
• Åndenød, kvælningsfornemmelser, svimmelhed og kvalme opstår på grund af
  hyperventilation. Hyperventilation betyder at vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk, hvilket medfører at kuldioxid i blodet hurtigere udskiftes med oxygen (ilt). Man kan som regel ikke mærke dette, men det man fornemmer er, at man ikke trækker vejret dybt og roligt. Hyperventilationen har til formål at øge iltoptagelsen, således at ilten kan
  komme ud i de store muskelgrupper for at frigøre den energi, der er i bl.a. sukker (glukose, således at musklerne kan arbejde hurtigere, og man kan reagere hurtigere i faresituationer.
  
  Åndenød og kvælningsfornemmelser opstår på grund af hyperventilation, da det øgede iltoptag bliver for stort i forhold til den energi, der faktisk bruges, og hvis den forøgede mængde ilt ikke omsættes i muskelcellerne til bevægelse, opnåes der hurtig en mætning med ilt i blodet. Hjernen vil registere dette som en ubalance i oxygen og kuldioxid niveauet, og kan ikke skelne mellem om der er for meget oxygen eller for lidt.

  Svimmelhed og kvalme opstår også på grund af hyperventilation, da hjernen hele tiden måler på forholdet mellem oxygen og kuldioxid. Hvis der er ubalance i dette forhold, kan det være skæbnesvangert, hvis altså der er for meget kuldioxid, men ikke ved for meget oxygen. Hvis der er for meget oxygen er det derimod ganske ufarligt. Hjernen producerer symptomerne kvalme og svimmelhed, når der er ubalance. Dette er særligt smart, hvis man er et iltfattigt sted, da man så bliver dårlig, og derfor søger væk. Hjernen er dog ikke i stand til, at vurderer om ubalancen skyldes for meget oxygen eller for meget kuldioxid. Hjernen skaber de samme symptomer for begge tilstande.
  

• Kuldefornemmelser, dødhedsfornemmelser og sovende eller prikkende fornemmelser (Disse fornemmelser opstår dels på grund af det øgede iltoptag og dels fordi blodet føres til de store muskelgrupper, hvor der er mest behov for energi til brug i kamp- eller flugtsituationer).
  

• Svedeture (Dette kommer af at kroppen prøver at skaffe sig af med den producerede overskudsvarme)
  
  
• Mundtørhed og sommerfugle i maven (Dette kommer af, at kroppen skal sørge for, at der bruges så lidt energi som muligt til processer, der ikke er nødvendige. Dette medfører at fordøjelsessystemet sættes ud af funktion. Den nedsatte spytsekretion medfører mundtørhed. Manglende aktivitet i tarm- og mavesystemerne og den øget aktivitet i det store nervebundt, som kaldes solarplexus, medfører følelsen af uro eller de sommerfugle i maven, og for andre opleves den tilstand i maven som kvalme)  
  
  
• Opmærksomheden rettes automatisk imod mulige farer.
  
  
• Uvirkelighedsfølelser (Dette opstår antageligvis ved meget voldsom aktivitet i det sympatiske nervesystem (det der bl.a. styrer kamp og flugtreaktioner) og man oplever sig selv og omverdenen på en anden måde end man er vant til).
  
  
• Herudover sker der en række andre kropslige processer f.eks. udvider pupillerne sig for at slippe mere lys ind, hvilket kan opleves som sløret syn eller prikken for øjerne. Der opstår spænding i musklerne som forberedelse til kamp eller flugt, hvilket kan føre til rystelser i benene eller til smerter i musklerne.
  

Alle disse mekanismer med flere til, er en konsekvens af vores angstberedskab, som er meget vigtigt for vores overlevelse.

Når man oplever angst, er det ofte, at man kun oplever nogle af disse symptomer, og de fleste har også andre fornemmelser, der er mere individuelle.

Angstens følelsesmæssige side

Følelsen af at kunne komme til at miste kontrollen er meget udbredt, og den er en konsekvens af, at kroppen giver en masse kraftige signaler i form af ubehag, som man ikke ved, hvad er, og som man ikke kan styre. Man kan også blive ked af det og ængstelig, fordi man tror, at der er noget helt galt med én.

Man kan have fornemmelsen af at være lukket inde i en boble, og den fornemmelse opstår, fordi man kun har opmærksomheden rettet mod sig selv, sine tanker og fornemmelser, og ikke verdenen omkring sig.

De følelser der opstår i forbindelse med angsten er meget individuelle, men ofte minder de om ovennævnte eksempler.

Angstens tankemæssige side

Tankerne tager form af forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder. Og mange gange ruller der historier gennem hovedet på en, der handler om hvor galt det kan gå. Sideløbende med disse forestillinger prøver personen at bearbejde forestillingerne logisk, men oftest kan man ikke holde koncentrationen og kommer til at tænke mere primitivt og konkludere uhensigtsmæssigt. Ofte når man er angst, uden at der er en ydre grund, kommer der negative tanker om en selv, og tanker om, at der er noget galt med ens person, hjerne, krop m.m. Disse tanker er individuelle, og har ofte især betydning for selvværdet.

Angstens adfærdsmæssige side

Ofte vil man forsøge at undgå situationer hvori man oplever angst. Man prøver at søge sikkerhed, og efterhånden vil man undgå enhver sammenhæng, der minder en om angsten. Man får derfor ikke bevis for, at der ikke sker, alt det man forestiller sig, tværtimod bliver de fleste mere og mere overbevist om, at de sammenhænge man oplever angst i er farlige. Fornemmelser der minder om angst, kan nemt starte angsten, fordi man så kommer til, at tænke på angsten, og alt det der kan gå galt. Og det medfører, at man også begynder at undgå f.eks. stressede situationer, og den onde cirkel bliver derved større og større.

Når angsten bliver uhensigtsmæssig

Når angsten bliver uhensigtsmæssig, oplever man, at man reagerer med angst i en overdreven grad og i sammenhænge, hvor man ofte med sin fornuft ved, at det ikke er rimeligt eller fornuftigt.

"Angst er meget ubehagelig, men angst er ufarlig og kan behandles effektivt."

Selve angstoplevelsen har baggrund i den måde, hvorpå kroppen reagerer på ydre farer, men når angsten går hen og bliver et dybere problem, skyldes det psykologiske årsager. Og mange gange er angsten knyttet til ens identitet eller dybere overbevisninger omkring sig selv og andre mennesker. Angstoplevelsen indeholder udover ovenstående kropslige reaktioner også: tanker, forestillinger og fantasier, som er meget ubehagelige. Og det er faktisk disse, der holder angsten i gang. I kognitiv adfærdsterapi (som er den behandlingsform der mest effektivt behandler angst) betegnes disse tanker: "negative automatiske tanker", fordi de lynhurtigt popper op - nærmest automatisk. Disse tanker kan være knyttet til forestillinger om at dø, at være syg, at der vil ske noget forfærdeligt, at man er en person som andre tager afstand fra, at man er mærkelig eller sindssyg eller på anden vis ikke er o.k. som person, og andre tanker som er yderst ubehagelige.

De mennesker, som oplever at de bliver angste i voldsom grad, vil ofte:

• Overvurdere faren ved den frygtede begivenhed og konsekvenserne
• Overvurdere sandsynligheden for at det frygtede sker
• Undervurdere egne ressourcer til at klare problemerne
• Undervurdere mulighederne for at kunne hjælpes

Forskellige typer af angst

Man kan på nedenstående typer af angst klikke sig ind og se cases og yderligere beskrivelser af angstproblematikken.

• Panikangst (voldsomme og uventede angstanfald, som ledsages af angst for at miste kontrollen, dø, blive sindsyg m.m. Angsten opnår et meget højt niveau. Panikangst er ikke kun en angstlidelse i sig selv, da de fleste med angst ofte kan opleve at have panikanfald. Der findes dog mange personer der kun lider af panikangst, og her kan man tale om en angstproblematik, der kan beskrives som angst for angsten. Oplevelsen af angst tolkes her som farlig - som tegn på, at man er ved f.eks. at dø eller besvime).
  
  
• Agorafobi (angst for åbne pladser, tør ikke forlade hjemmet, angst for offentlige steder, køre med bus og/eller tog, være sammen med mange mennesker på en gang f.eks. i en biograf m.m. Agorafobi er oftest forbundet enten med panikangst eller socialfobi)
  
  
• Socialfobi (angst for at være sammen med andre mennesker, og særlig angst for andres vurdering - frygten for at andre skal fordømme en er helt centralt. En del mennesker med socialfobi oplever, at de kan have svært ved at spise, når der er andre mennesker i nærheden. Rødme, svedeture og rysten på hænderne, opleves af mange med socialfobi, når de er sammen med andre mennesker.
  
  
• Generaliseret angstlidelse (vedvarende angst og bekymring i forbindelse med gøremål i dagligdagen, som man tror man ikke kan klare.  Personen er vedvarende nervøs og anspændt i mange forskellige situationer, hvor det centrale indhold i angsten handler om at ikke kunne klare sig.)
  
  
• Obsessive Compulsive Disorder - OCD (angstfulde tanker, som giver anledning til skyldfølelse f.eks. tanker om at gøre andre ondt, tvivle på om man nu har gjort et eller andet forkert, eller det kan f.eks. være angstfulde tanker om at blive syg, at der sker en selv eller ens nærmeste noget forfærdeligt. Disse tanker er meget svære at slippe og de popper op igen og igen. Disse tanker kaldes obsessioner eller tvangstanker. Der findes mange typer af tvangstanker, men karakteristisk for dem er, at de er meget ubehagelige og svære at slippe igen, og tankerne er oftest forbundet med skyldfølelse eller angst for at blive skyld i, at noget meget ubehageligt sker. Kompulsioner eller tvangshandlinger opstår oftest som forsøg på at forhindre de ubehagelige tanker i at ske. Der findes forskellige typer af OCD).
  
  
• Helbredsangst også kaldet hypokondri er angst for at lide af en sygdom f.eks. kræft eller AIDS. Dette fører ofte til gentagne læge- og hospitalsbesøg, hvor lægens forsikringer om, at der ikke er noget galt, ikke fører til bedring eller til at personen føler sig sikker på, at han eller hun er rask.
  
  
• Post Traumatisk Stress Disorder - PTSD (Angst udløst af en traumatisk situation. Symptomerne består i genoplevelse af begivenheden - "flashbacks", drømme eller mareridt om begivenheden. Bestræbelser på at undgå aktiviteter eller situationer, der minder om traumet, forsøg på aktivt at glemme det der er sket, tilbagetrækning fra andre, er også karakteristisk.
  
• Simple forbier (angst for enkelte objekter eller afgrænsede situationer som f.eks. højder, dyr, blod, tandlægeskræk, angst for lukkede rum, flyskræk m.m.)

Disse specifikke angstlidelser kan også forekomme samtidig, og i en del tilfælde være forbundne. Men som regel skal der forskellige kognitive adfærdsterapeutiske metoder til (der dog på mange måder minder om hinanden) at behandle disse tilstande.

Det er anslået at op imod 25%, altså hver 4 person af befolkningen i løbet af deres liv, kommer til at lide af angst i en sådan grad, at det medfører omfattende gener og nedsat livskvalitet for personen. På trods af, at man i dag kan behandle disse problemer meget effektivt og på relativt kort tid, er der meget få personer der søger behandling. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at der endnu er alt for lidt oplysning om behandling. Og at der stadig er et stort tabu omkring det at søge hjælp, når man har problemer. 

En hel del mennesker med angst udvikler også nedtrykthed eller depression. Som hovedregel forsvinder depressionen eller nedtryktheden når angsten er behandlet. Oftest forsvinder den allerede, når angstbehandlingen begynder at give resultater.